TERRA MAGICA 2024

Musikalsk magi 

En verden af musik og eventyr rammer Haderslev, når TERRA MAGICA spiller op med musikalske toner og fantastiske fortællinger ved Hertug Hans Festival i Damparken i Haderslev fra fredag 31. maj til søndag den 2. juni.


TERRA MAGICA består af middelaldermusik-veteranen Morten Musicus samt historie-fortælleren Ina Nørskov Eskildsen. De er Prinsessen og Trubaduren, som fylder middelaldermarkedet i Haderslev med liv, toner, dans og historier – i flotte dragter og med instrumenter som sækkepibe, skalmeje, cittern, tromme, enhånds-fløjter, hakkebræt, drejelire… plus alt det løse...


Begge er garvede folk. Morten faldt, som han selv fortæller, i gryden som barn og er aldrig kommet op igen. Musik på middelalderens instrumenter er hans store passion, og han har som komponist, tekstforfatter og musiker været aktiv på feltet i årtier.
Syv albums og hundredvis af optrædener i ind- og udland er det blevet til - alene eller sammen med andre kunstnere. Alle steder fanger han straks med sine musikalske talenter både store og små - som når han spiller på to instrumenter på én gang eller når han mimer til prinsessens fortællinger. 


Ina har fra barnsben været draget mod eventyr og myter og har uddannet sig som fortæller. Som Morten Musicus har hun været på farten. Fra Anholt til Tyskland og fra Vestjylland til Kongens Lyngby har hun fortalt sine kloge, sjove og lærerige fortællinger.


Fremtiden er hende heller ikke ukendt. Når hun ikke formidler, er hun en dygtig spåkone med tarotkortene som sine hjælpere.

 

Under Hertug Hans Festival kan man opleve de to folde sig ud – som Morten Musicus og historiefortælleren Ina – eller som Prinsessen og Trubaduren.

 

Terra Magica


er sponseret af