Hvad skal der til for at blive æreshertug - og hvem er egentlig blevet det igennem de 50 år, hvor titlen har eksisteret?
Det er der nu kommet en ny bog ud af. Tidligere redaktør Flemming Just har skrevet bogen "50 år med æreshertuger i Haderslev - fra byfest til Hertug Hans Festival".
Bogen, der er udgivet af Historie Haderslev i samarbejde med Haderslev Kommune i anledning af 50-årsjubilæet, er en kavalkade over de mennesker, der har fået titlen gennem årene.
Her kan man læse om Ole Olsen, Poul Schlüter, det der i dag hedder SMUK - om tidligere domorganist Svend Prip, tidligere statsskovridder Carsten Ørnsholt, om de tre formænd for Haderslev Fodboldklub, Bent Clausen, Teddy Pedersen og Claus Dall, samt om mange, mange flere. Lad os nævne i flæng: Teatret Møllen, Sanne og Svend Brodersen fra Gram Slot og senest Anette Kastbjerg fra Kløften Festival. Se hele listen her
Bogen rummer samtidig historien om, hvordan en traditionel og lokal byfest i Haderslev har udviklet sig til at blive til Hertug Hans Festival - Syd- og Sønderjyllands største historiske familieevent, som i 2023 havde mellem 20.000 og 25.000 gæster.
Hvem er Flemming Just?
Flemming Just er en stor kender af Haderslev. Han bor i byen og er tidligere mangeårig redaktør på JydskeVestkysten. Han står bag flere historiske bøger, der har Haderslev som omdrejningspunkt. Blandt andet "Soldaten, der ikke ville dø" - om de dramatiske begivenheder, som udspillede sig i Haderslev den 9. april 1940, samt "Morgenposten og natbarberen" om posthuskuppet i Haderslev i 1976. Sammen med Poul Erik Thomsen har han desuden skrevet "Den tavse tragedie" - en bog om dambådskatastrofen 8. juli 1957, hvor 59 mennesker døde.
Den nye bog om æreshertugerne og udviklingen fra byfest til Hertug Hans Festival kan købes hos Historie Haderslev i Damparken for 149 kroner.
Bogen kan desuden købes på Historie Haderslevs læsesal på Bispen, hvor man også i læsesalens åbningstid kan se en lille udstilling med blandt andet en kappe og artikler, der relaterer sig til æreshertugerne og byfestens udvikling.
Udstillingen kan også ses i Hertug Hans Festival-weekenden: Lørdag den 1. juni samt den 15. juni - begge dage fra klokken 10-13.
Ud over det får bogen ved Bog og Ide og kan købes via Historie Haderslevs webshop på www.historiehaderslev.dk
Adresse
Damparken,
Borgervænget,
6100 Haderslev - DK
Åbningstider
Fredag 31. maj 2024 kl. 9-18
Lørdag 1. juni 2024 kl. 10-22.30
Søndag 2. juni 2024 kl. 10-15
Bank
Danske Bank
Registreringsnummer: 9570
Kontonummer: 13151148
CVR
Nummer: 3517 5520
Mobilepay
74362
Følg Hertug Hans Festival