Blod, krig og våben
Når man siger middelalder, tænker næsten alle på riddere. Kong Arthur og ridderne om det runde bord er en kendt legende, og måske er der også nogle lidt ældre, der husker historien om den modige Ivanhoe.
I Danmark er det nærmeste, vi nok kommer en kendt ridder Absalon, der grundlagde København. I virkeligheden var Absalon biskop, men han var altså også hærfører under korstogene til Rügen.
Måske har du også set sagnhelten Holger Danske, der sidder under Kronborg og vogter over Danmark. Han kan også kaldes en ridder.
Men hvad var og - er - en ridder egentlig?
Ridderen var først og fremmest en professionel kriger og soldat til hest. Han tilhørte adelen, som ikke skulle betale skat. Han og hans familie var nemlig forpligtet til at stille soldater, heste og sig selv til rådighed, hvis kongen blev uvenner med nogen i et andet land og ville i krig. Ridderen havde nemlig sværget ed til kongen om, at han ville tjene kongen i både krig og fred.
Når der ikke var krig, øvede ridderen sig ved daglig træning og i turneringer.
Det er sådan nogle riddere, du kan møde under Hertug Hans Festival i Haderslev fra 31. maj til 2. juni.
Hos dem kan du spørge, hvad forskellen er på et sværd og en kårde. Du kan også få at vide, om der var pistoler i 1500-tallet - og om, hvordan man kunne forsvare sig selv bedst. Og selvfølgelig kan du mulighed for at komme helt tæt på både krigere og våben.
Ridder Martin og hans musketerer er friske til både det ene og det andet, og også Ridder Schmidt og Ridder Kaas vil hellere end gerne fortælle og demonstrere.
Våben- og krigermæssigt spænder Hertug Hans Festival fra vikingetiden til 1600-tallets musketerer.
PS: Alle våbenføre mænd - og kvinder - har blankvåbentilladelse.
Adresse
Damparken,
Borgervænget,
6100 Haderslev - DK
Åbningstider
Fredag 30. maj 2025 kl. 9-18
Lørdag 31. maj 2025 kl. 10-22.30
Søndag 1. juni 2025 kl. 10-15
Bank
Danske Bank
Registreringsnummer: 9570
Kontonummer: 13151148
CVR
Nummer: 3517 5520
Mobilepay
74362
Legat- og sponsoransvarlige
Lone Selmer
mail: lone@selmer.org
tlf: +45 2235 7044
Inge Rogat Møller
Mail: ingerogatm@icloud.com
Følg Hertug Hans Festival