Hertug Hans Festival er en folkelig og historisk festival, der med udgangspunkt i Haderslevs storhedstid fra midten af 1500-tallet og cirka 100 år frem altid afvikles den første weekend i juni i Damparken i Haderslev.
Festivalen har navn efter Hertug Hans den Ældre, der var regerende fyrste over Haderslev og store landområder i det nuværende dansk-tyske grænseland fra 1544 til sin død i 1580.
Festivalen henvender sig til alle aldersgrupper, men vi har særligt fokus på børn og børnefamilier. Vi har tradition for at invitere til en særlig børnedag.
Festivalen samarbejder blandt andet med Historie Haderslev, Museum Sønderjylland, Visit Haderslev, Destination Sønderjylland, Haderslev Butikker, Forsøgsscenen Haderslev, Sønderjysk Figurteater og er medlem af Haderslev Erhvervsråd.
I Hertug Hans Festival fokuserer vi altid på den gode historie og inviterer alle til at være med og byde ind med gode ideer og inspiration. Det gælder såvel enkeltpersoner som foreninger, virksomheder, organisationer og andre.
I 2024-udgaven af Hertug Hans Festival var der mellem 20.000 og 25.000 besøgende i Damparken.
Hertug Hans Festival er en non-profit forening, der blev stiftet den 25. februar 2013 og har til formål at afvikle den historiske Hertug Hans Festival en gang årligt.
Foreningen opstod efter nedlæggelsen af Hertug Hans Lauget, der indtil da siden 2003 i samarbejde med Haderslev Kommune havde afviklet historisk marked under navnet Hertug Hans Fest.
De frivillige i den nye Hertug Hans Festival ønskede, at Haderslev fortsat skulle have en historisk festival, der hylder byens og egnens unikke historie fra tiden omkring reformationen og Hertug Hans den Ældre.
Hertug Hans Festival er økonomisk uafhængig af kommunale eller økonomiske interesser og finansieres udelukkende af medlemsbidrag, legater og sponsorater.
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Foreningens kapital er det frivillige arbejde. Bestyrelsen planlægger, skaffer finansiering og sørger med hjælp fra entusiastiske frivillige for afviklingen af festivalen. Samlet bruges der skønnet tre årsværk på hele opgaven.
Har du lyst til at blive medlem. Så læs vedtægterne og meld dig ind og få indflydelse på tilrettelæggelsen og afviklingen af Hertug Hans Festival.
Et medlemsskab koster 125 kroner årligt pr. person og 200 kroner for en familie.
Formand
Anette Winther Prip,
anetteprip@hotmail.com
tlf. 2851 8507
Kasserer
Christa Jessen
ckkjessen@gmail.com
tlf. 2083 9622
Sponsor- og legatansvarlige
Lone Selmer
lone@selmer.og
tlf. 2235 7044
og
Inge Rogat Møller
ingerogatm@icloud.com
tlf. 2064 2770
Frivillige
Jannick Bay-Christensen
jbaychristensen@hotmail
tlf. 2539 2724
Program, pr. og kommunikation
Inge Rogat Møller
ingerogatm@icloud.com
tlf 2064 2770
Tilladelser og myndigheder
Christel Conradsen
Herdis Fyhring Sørensen
2023: Referat -
2022: Referat -
2021:Referat -
2020: Referat -
2019: Referat -
2018: Referat -
2017: Referat -
2016: Referat -
2015: Referat 21.10.2015
2014: Referat - 27.10.2014
2013: Referat
Hertug Hans Festival har sin egen rødvin, Hertug Hans Festival-vinen.
Rødvinen bliver solgt i SuperBrugsen i Haderslev og i Føtex - ligeledes Haderslev. Begge forretninger støtter med fem kroner pr. solgt flaske festivalen
Hvor er den fra?
Vores rødvin er en italiensk rødvin - 14,5 procent - Vino Rosso, der er lavet på druerne Negroamaro (50 procent), Merlot (20 procent), Primitivo (20 procent og Malvasia (10 procent).
Hvad betyder appasimento?
Det betyder, at vinen er lavet af udtørrede druer, der skaber en kraftigere vin, som har en fantastisk fylde og rund smag. Kombineret med den høje alkoholprocent og dens fremhævede tekstur giver det en aromatisk, rig vin.
I Hertug Hans Festivals rødvin skinner "Appassimentostilen" tydeligt igennm. Vores vin er intens, har en mørk farve og en rig bouquet med noter af mørke, saftige brombær, der er domineret af aromaer af tætte skovbær. Vinen er fyldig og intens i næsen og ganen, velafbalanceret med en stor fedme i eftersmagen. Vinen har en perfekt balance mellem bløde tanniner og syreindhold.
Drikkes ved og med?
Den anbefales at blive nydt ved en temperatur på 16-17 grader sammen med rødt, grillet kød, vildt, kalvekød, svinekød, pastaretter og stærkere oste.
Køb?
Vinen koster 80 kroner pr. flaske og kan ud over i Føtex og SuperBrugsen købes ved henvendelse til Hertug Hans Festival. Sendes på købers regning.
Hertug Hans Festival forsøger at nå bredt ud for at gøre reklame og skaffe opmærksomhed om vores arrangement. Vi tager hvert år på venskabsbybesøg i Wittenberg og har gennem flere år deltaget i Historiske Dage i Øksnehallen i København. Vi har også været til lancering af forfatteren Martin Davidsens historiske romaner fra 1500- og 1600-tallet på Nationalmuseet, Christiansborg Slot og senest på Kronborg. Gennem flere år har vi desuden deltaget i julemarkedet på Gram Slot - og så er der også alt det andet.
Haderslev har gennem mange år på grund af den unikke reformationshistorie været venskabsby med Lutherstadt Wittenberg i Sachsen Anhalt. I Hertug Hans Festival bestræber vi os på at være med, når Wittenberg fejrer Luthers Hochzeit - historisk festival i anledning af Martin Luthers ægteskab med nonnen Katharina von Bora i ugen umiddelbart efter Hertug Hans Festival. Wittenbergere kommer også hvert år til Hertug Hans Festival.
Gennem flere år har Hertug Hans Festival deltaget i Historiske Dage i Øksnehallen i København. I forbindelse med reformationsåret 2017 deltog festivalen sammen med Historie Haderslev, Museum Sønderjylland og Historisk Samfund for Sønderjylland. Andre år har vi været tilknyttet forfatter Martin Davidsens stand.
Forfatteren Martin Davidsen er en god ven af Hertug Hans Festival. Og i Hertug Hans Festival har vi bakket op, når han har lanceret sine romaner. Det har ført festivalen til Nationalmuseet i forbindelse med lanceringen af Kongens Brev i 2017, til Christiansborg Slot i 2018 i forbindelse med udgivelsen af Løftet og til Kronborg, hvor første bind i Martin Davidsens nye bogserie om Laurits Bogbinder blev fejret på slottet i 2021. Ved Alle arrangementer har festivalen kunnet gøre reklame for Haderslev og Hertug Hans Festival
Gram Slots julemarked har indtil corona-nedlukningen gennem mange år været en årligt tilbagevendende begivenhed. Her har vi haft mulighed for at gøre reklame for Hertug Hans Festival og sælge vores rødvin.
Hertug Hans Festival har også deltaget i julemarkedet i Slesvigske Vognsamling.
Hvert år byder på et hav af aktiviteter, hvor du kan møde Hertug Hans Festival - ude i landet eller hjemme i Haderslev. Nævnes kan Spøttrup Borg, Horsens Middelaldermarked, middelaldermarkedet i Nyborg.
Hjemme i Haderslev deltager Hertug Hans Festival meget gerne ved eksempelvis Lysfesten den 4. maj eller laver pandekager til Black Friday. Vi er også med til den lokale udgave af Historiske Dage.
Den 3. juli 2022 lavede vi desuden minimarked i Kløften, da Tour de France kørte gennem Haderslev.
Adresse
Damparken,
Borgervænget,
6100 Haderslev - DK
Åbningstider
Fredag 30. maj 2025 kl. 9-18
Lørdag 31. maj 2025 kl. 10-22.30
Søndag 1. juni 2025 kl. 10-15
Bank
Danske Bank
Registreringsnummer: 9570
Kontonummer: 13151148
CVR
Nummer: 3517 5520
Mobilepay
74362
Legat- og sponsoransvarlige
Lone Selmer
mail: lone@selmer.org
tlf: +45 2235 7044
Inge Rogat Møller
Mail: ingerogatm@icloud.com
Følg Hertug Hans Festival