Få historien om en særlig dansk hunderace ved Hertug Hans Festival
Det er ikke kun mennesker i middelalderdragter, der gør sig bemærket under Hertug Hans Festival.
Fra 30. maj til 1. juni kan festivalens gæster også møde en imponerende hund af en helt særlig slags– og høre den fascinerende historie bag en af Danmarks ældste og mest kongelige hunderacer.
Det er Torben Elmedal fra Sjælland, der gæster festivalen med både sin hund og en stærk fortælling om den hundetype, der i 1500-tallet var højt værdsat blandt konger og fyrster– især til jagt.
Et historisk hundekapitel tæt forbundet med Hertug Hans' tid
Historien begynder i slutningen af 1500-tallet, omkring kong Frederik 2.'s hof, hvor et kongeligt giftermål fører til noget uventet. Da Frederik 2.'s datter bliver gift med den skotske konge Jacob i 1589, sender Jacob nogle kraftige engelske hunde til det danske hof.
De blev krydset med lokale jagthunde og avlet til styrke, udholdenhed og hurtighed – perfekte til den dramatiske parforcejagt på vildsvin, bjørne, krondyr og endda okser.
Hundene løb byttet træt, fastholdt det og ventede på jægerens dødsstød – og de blev hurtigt et uundværligt redskab i adelens jagtliv.
Fra kongelige stuer til næsten glemsel – og tilbage igen
Omkring 1850 var racen i forfald, men hofjægermester Sehested på Broholm Gods reddede den ved at genoptage avlen og dele hvalpe ud over hele landet – dog på én betingelse: Modtagerne skulle også føre racen videre. Det blev en succes, og hundene fandt nye roller:
Som ammehunde for løve- og tigerunger i Zoologisk Have
Som vagthundei Tivoli
Og som yndlinge ved hoffet– bl.a. hos Frederik 7. og grevinde Danner, der lod deres elskede hund afbilde på malerier og til sidst... udstoppe
Men racen var igen truet af udryddelse i 1970’erne, og her trådte Torben Elmedalind i billedet. Han var en af dem, der gik i gang med at genskabe racen – med stor viden, passion og respekt for dens særlige historie.
Oplev hunden – og hør historien live
Under festivalen kan du både høre Torben Elmedal fortælle om hundens fascinerende fortid og rolle som jagthund– og naturligvis møde en imponerende repræsentant for racen. En godbid, en kælen hånd og et billede til albummet? Det er der helt sikkert plads til!
Adresse
Damparken,
Borgervænget,
6100 Haderslev - DK
Åbningstider
Fredag 30. maj 2025 kl. 10-18
Lørdag 31. maj 2025 kl. 10-18
Søndag 01. juni 2025 kl. 10-15
Bank
Danske Bank
Registreringsnummer: 9570
Kontonummer: 13151148
CVR
Nummer: 3517 5520
Mobilepay
74362
Legat- og sponsoransvarlige
Lone Selmer
mail: lone@selmer.org
tlf: +45 2235 7044
Inge Rogat Møller
Mail: ingerogatm@icloud.com
Følg Hertug Hans Festival