Fortællinger
Susanne gør eventyr og skrøner
levende for store og små
Den slesvigske eventyrfortæller Susanne Elisabeth Schoppmeier kommer til Haderslev og Hertug Hans Festival ladet med trylleeventyr og fabulerende skrøner.
De gamle fabler og eventyr rummer en helt særlig poesi og et fantastisk billedsprog, som kalder på følelser hos både børn og voksne.
Børn og alle andre, der elsker en god fortælling og at lade sig rive med i sagaer om lys og mørke, kærlighed og sorg samt alle de andre temaer, der dukker op i de gamle myter og krøniker, kan derfor godt glæde sig til Hertug Hans Festival fra 3.-5. juni.
Historie- og eventyrfortælleren Susanne Elisabeth Schoppmeier fra Slesvig-Holsten dukker nemlig op på det historiske marked om fredagen, ladet med trylleeventyr og fabulerende skrøner.
Susanne Elisabeth Schoppmeier (1961) har ikke passionen for fortælling fra fremmede:
”Det var min bedstemor, som fik mig til at elske eventyr. Jeg ville altid høre dem. Min bedstemor faldt tit i søvn over eventyrbogen, men så vækkede jeg hende og kunne altid huske den sidste sætning. Senere læste jeg selv eventyrene, også for mine børn. Senere endnu lærte jeg fri eventyrfortælling. Denne færdighed gør mig gang på gang lykkelig. Jeg er meget taknemmelig for at have lært denne kunst. Fra da af har mange vidunderlige mennesker fulgt mig på eventyrets vej og gør det stadig, så jeg fortæller altid på nye måder.”
Eventyr fylder rigtig meget i hendes liv.
Siden 2010 har Susanne Elisabeth Schoppmeier været organisator for ”Schleswiger Märchentage.” Hun er formand for foreningen til fremme af eventyr ”Förderverein Märchen” og har i 16 år optrådt ved private arrangementer og i børnehaver, skoler og ældreinstitutioner.
På 13. år udbyder hun ud over det offentlige fortælleseancer på Gottorp Slot, hvor hun siden 2005 har været ansat i besøgstjenesten.
Susanne Elisabeth Schoppmeier fortæller på både tysk og dansk.
”Som ”barn af grænsen” føler jeg mig særligt knyttet til Region Sønderjylland-Schleswig og fortæller også på dansk, som jeg blandt andet har tilegnet mig gennem H C Andersens dejlige eventyr.”
Hun har da heller ikke ladet sig skræmme af sprogudfordringer.
Som den eneste tyske deltager nogensinde afsluttede hun i 2015 den toårige danske fortæller-uddannelse ”Myte, dans, ritual” hos Brita Haugen på Vestjyllands Højskole i Ringkøbing.
I de seneste år har hun sammen med danske teaterkunstnere realiseret flere grænseoverskridende projekter: lige fra historien om reformationen i Haderslev og Husum til et musikalsk eventyrspil og en kærlighedshistorie om genforeningen som fortæller, omgivet af en mangfoldigt flok af dukker i alle størrelser.
Sådan kan alle også møde Susanne Elisabeth Schoppmeier ved det historiske marked i Damparken. Her er hun at finde i Sønderjysk Figurteaters telt, hvor hun har været fortæller/skuespiller/ dukkefører i flere af Sønderjysk Figurteaters dansk-tyske produktioner.
"Så fast en borg – ein’ feste Burg" 2017
"De tre små grise igen, igen…" 2017
"Schon wieder – die drei Schweinchen" 2018
"Fisken i træet" 2019
"Julia & Rasmus" 2020
Hertug Hans Festival præsenterer en lang række aktører.
Ædel leg på hesteryg med svenske riddere
Totalteater, dans og masser af sjov med børn og unge
Den Store Danske og Torben - historien om en hund
Tycho Brahe's vogn var med til at måle Danmark op
I drukkulturens fodspor - fyraften med øl og fornøjelige fortællinger
Jubel får musikken til at begejstre store og små
Spis som en fyrste og mor dig med gøgl og musik
Figurteater fylder teltet med masker og dukker fra Haderslevs fortid
Pøbel får fødderne til at danse i takt...
Ingen højere - her kommer Stylte-Signe
Mød Loke - og mærk suset fra en rovfugl
Verdens største hunde indtager Damparken
Musikalsk magi med prinsessen og Trubaduren
Mesteren og knægten slår gækken løs
Adresse
Damparken,
Borgervænget,
6100 Haderslev - DK
Åbningstider
Fredag 30. maj 2025 kl. 10-18
Lørdag 31. maj 2025 kl. 10-18
Søndag 01. juni 2025 kl. 10-15
Bank
Danske Bank
Registreringsnummer: 9570
Kontonummer: 13151148
CVR
Nummer: 3517 5520
Mobilepay
74362
Legat- og sponsoransvarlige
Lone Selmer
mail: lone@selmer.org
tlf: +45 2235 7044
Inge Rogat Møller
Mail: ingerogatm@icloud.com
Følg Hertug Hans Festival