BØRNEDAG 2024

I Hertugens Navn

Børnedag

Fredag den 31. maj 2024

Velkommen

til en dag i historiens tegn

Hertug Hans Festival har gennem flere år hvert år arrangeret en børnedag for eleverne i 0.-6. klasse i Haderslev Kommune. Ikke kun de kommunale skoler, men også fri- og privatskoler inviteres med til arrangementet, som er gratis for de deltagende skoler.  

Ved hjælp af børnedagen vil Hertug Hans Festival gerne gøre børnene klogere på middelalderen og renæssancen og ikke mindst Haderslev bys unikke historie som Nordens Wittenberg samt som residensby for hertug Hans den Ældre.

Helt nede på jorden håber Hertug Hans Festival, at børnene i mødet med dygtige formidlere af gamle håndværk og traditioner - fra husflid til soldaterliv - ikke blot får et indtryk af livet for børn og voksne for 400-500 år siden, men også får en spændende og sjov dag sammen med deres klassekammerater.

Børnedagen er en del af Hertug Hans Festival og finansieres som resten af festivalen udelukkende ved hjælp af sponsorater og fonde. 

I Hertugens Navn

Overskriften for børnedagen 2024 er "I Hertugens Navn".

I 2024 er det nemlig præcis 50 år siden, at den første æreshertug blev udnævnt i Haderslev Kommune. Hæderen gives til en person eller gruppe, der har gjort en særlig indsats for Haderslev Kommune. Og prisen er alle gange givet i forbindelse med en Hertug Hans Fest eller Hertug Hans Festival. 

Hvad skaber en god æreshertug, og hvorfor hedder det æreshertug? Hvad har det med hertug Hans den Ældre at gøre? Det er nogle af de spørgsmål, der kommer til at indgå i børnedagen. 

Opgave: Lav et hertugord og en hertugtale

I 2024 fejrer vi, at det er 50 år siden, at borgmesteren udnævnte den første æreshertug i Haderslev Kommune.

Det fejrer vi ved Hertug Hans Festival, hvor temaet for årets aktiviteter er samlet under den fælles overskrift "I Hertugens Navn".

Æreshertug-titlen er navngivet efter Hertug Hans den Ældre og hans virke i Haderslev.

Som Kong Frederik opfordrer vi alle klasser til at lave et hertugord (kongeord eller valgsprog) samt skrive en tale, som kort fortæller, hvordan klassen vil "regerere". Slut med hertugordet.

Hertug Hans Festival stiller materialer til rådighed for de klasser, der tilmelder sig konkurrencen, hvor der er mulighed for at vinde en lille præmie og samtidig blive optaget i Hertug Hans den Ældres Blå Løveorden.

Bliv klogere på Hertug Hans

Hertug Hans Festival har ud over invitationen til skolerne, sendt et baggrundsmateriale med ud - her kan børnene blive klogere på Hertug Hans og på hvorfor han i sin tid blev betegnet som prisværdig. Her er der også oplæg til diskussioner og aktiviteter i klasserne.

Ved at trykke på knappen herunder kan man læse meget mere om Hertug Hans den Ældre og også se en film om hertugen og hans indsats i sin tid som regerende hertug.

Hertug Hans Festival 2023 Foto: Mai-Britt Skrubel Permien