Hertug Hans Festival
500 år plus 1521-2021 3.-5. juni 2022
Musik
Pøbel får fødderne til at danse i takt med musikken
Hertug Hans Festival glæder sig til at sige velkommen til det dansk-svenske band Pøbel, der leverer inciterende musik fra middelalderen.
Det er folkelig middelaldermusik for moderne ører og af høj klasse, der rammer Haderslev, når det dansk-skånske band Pøbel for første gang nogensinde fyrer op under Hertug Hans Festival fra den 3. til 5. juni.
Pøbel er – som navnet antyder - musik for folket. Pøbel tager nemlig udgangspunkt i den folkelige middelaldermusik og altså den musik, som helt almindelige mennesker kunne høre på markedspladser og ved festlige lejligheder i middelalderen.
Siden 2013 har truppen leveret inciterende dansemelodier, sang og gedigen senmiddelalderstemning ved et utal af festivaler som blandt andet Tønder Festival, privatfester, firmaevents og andre arrangementer i både ind- og udland.
iført tidstypiske 1400-tals-klædedragter og et unikt autentisk instrumentarium bestående af bl.a. drejelire, fedel, lut, skalmejer, sækkepiber og diverse middelalderlige trommer omdanner Pøbel middelalderens troubadoursange, salmer og hymner til råswingende folkemusik ud fra tanken om, at kunstmusikken til alle tider har influeret og inspireret almuens musik overalt i Europa.
De fire herrer, der udgør Pøbel, er:
MADS KJØLLER HENNINGSEN: Drejelire, skalmejer og fløjter
THOR AHLGREN: Sækkepiber, lut og blokfløjte
LASSE VÆVER JACOBSEN: Fedel
MAGNUS HEEBØLL: Percussion og jødeharper
Hertug Hans Festival præsenterer en lang række aktører.
Totalteater, dans og masser af sjov med børn og unge
Den Store Danske og Torben - historien om en hund
Tycho Brahe's vogn var med til at måle Danmark op
I drukkulturens fodspor - fyraften med øl og fornøjelige fortællinger
Jubel får musikken til at begejstre store og små
Spis som en fyrste og mor dig med gøgl og musik
Figurteater fylder teltet med masker og dukker fra Haderslevs fortid
Susanne gør eventyr og skrøner levende for store og små
Ingen højere - her kommer Stylte-Signe
Mød Loke - og mærk suset fra en rovfugl
Verdens største hunde indtager Damparken
Musikalsk magi med prinsessen og Trubaduren
Mesteren og knægten slår gækken løs