TEATERBØRN OG -UNGE 2023

Elverpiger, dansemøer og masser af sjov og ballade

Indlevelse, at træde i karakter og give den 360 grader.


De var mange ved Hertug Hans Festival i 2022. De bliver flere endnu flere i år. Teater er nemlig sagen, og Hertug Hans er drønsjovt. Flere end 50 børn og unge fra ni til 20 år fra Forsøgscenen Haderslevs Børn- og Unge-afdeling er derfor klar til igen at give den gas ved årets løjer i Damparken. 


Børnene deltager i år ikke blot som borgere i renæssancen, men også som væsner fra folketroen. Årets tema tro og overtro er nemlig lige noget for dem. De har derfor brugt tid på at lære om de velkendte elverpiger og trolde, og sandelig om de ikke også har sat sig ind i mindre kendte væsner som myrdinge, nøkken og maren. 


Børnene og de unge er blevet fortalt sagn og historier om væsnerne, og de har ud fra det selv skabt en historie bygget på folketroen. Denne fortælling og de teaterglade børn og unge vil gæsterne ved Hertug Hans Festival kunne opleve og møde den første weekend i juni i Damparken.


Og bliv ikke bange. Børnene og de unge er både smukke, uhyggelige og lokkende væsnerne.er.


Børnene og de unge fik første gang en lille smagsprøve på Hertug Hans Festival, da festivalen i samarbejde med Historie Haderslev og Museum Sønderjylland fejrede hertug Hans den Ældres 500 års fødselsdag i 2021. 


I 2022 var de med fra start og til slut, og det var en så stor oplevelse, at de altså i månedsvis har forberedt sig på en ny omgang Hertug Hans. 


Under ledelse af Emilie Florentine og Kathrine mødesde en gang i ugen til teaterundervisning i Forsøgsscenen Haderslevs lokaler ved Haderslev Idrætscenter.

Her lærer de at improvisere, lave karakterarbejde og ikke mindst leve sig ind i de karakterer, de spiller.


En gang om året – ved juletid – laver de en juleforestilling med manuskript, iscenesættelse og alt, hvad der hører til en teaterforestilling. Til Hertug Hans Festival, der er årets andet højdepunkt, er der frit slag. Her er der ingen faste replikker, her gælder det bare om at folde sig ud og være tilstede.


Ud over sjove oplevelser vinder de enkelte børn og unge en række ekstra gaver ved at spille teater og improvisere:


"De får sammenhold, lærer at samarbejde og lave en præsentation. Ud over det får de selvtillid og lærer struktur. For at spille teater og improvisere skal man nemlig være struktureret", siger Katrine.


 


Man kan læse mere om Forsøgsscenens arbejde på hjemmesiden https://www.forsoegsscenen-haderslev.dk eller på Facebook-siden https://www.facebook.com/forsoegsscenenhaderslev

 

 

HertugHansFestival2022-76
HertugHansFestival2022-76
Hertug Hans Festival Forsøgsscenen Haderslev
Hertug Hans Festival Forsøgsscenen Haderslev
HertugHansFestival2022
HertugHansFestival2022
Forsøgsscenen Haderslev
HertugHansFest21-48___serialized2
HertugHansFest21-48___serialized2