Når Hertug Hans Festival løber af stablen fra den 29. til 31. maj, åbner Sønderjysk Figurteater igen dørene – eller rettere teltdugen – til Teater i Teltet i Damparken.
Her kan børn og barnlige sjæle opleve forestillinger, hvor dukker, masker og fortællinger bringer historien til live.
Det er levende, legende og fuld af finurligheder – med plads til både grin, gys og gode spørgsmål.
Mellem forestillingerne er der fri leg med marionetdukker og masker. Her kan nysgerrige hænder selv prøve kræfter med spillet – sammen med teatrets dukkeførere og maskespillere, både
inde i teltet og udenfor, hvis vejret tillader det.
Hvad forestillingen handler om i år, afsløres først, når tæppet går. Men én ting er sikkert: Publikum er med hele vejen.
Find vej til Teater i Teltet i Damparken – og lad dig rive med af masker, marionetter og middelaldermagi
Sønderjysk Figurteater har hjemme i Haderslev og har siden 2010 begejstret både børn og voksne i hele det dansk-tyske grænseland.
Forestillingerne er inspireret af Commedia dell’arte – den italienske maskekomedie fra 1500-tallet, hvor humor, figurer og menneskelighed går hånd i hånd.
.jpeg?etag=%229737f-69c0162a%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=252%2B336&quality=85)
Damparken. Haderslev
29.-31. maj 2026
Sønderjysk Figurteater - forestillinger og leg
Adresse
Damparken,
Borgervænget,
6100 Haderslev - DK
Åbningstider
Fredag 29. maj 2026 kl. 9-18
Lørdag 30. maj 2026 kl. 10-18
Søndag 31. maj 2026 kl. 10-15
Bank
Danske Bank
Registreringsnummer: 9570
Kontonummer: 13151148
CVR
Nummer: 3517 5520
Mobilepay
74362
Legat- og sponsoransvarlige
Lone Selmer
mail: lone@selmer.org
tlf: +45 2235 7044
Inge Rogat Møller
Mail: ingerogatm@icloud.com

Følg Hertug Hans Festival