Spas og gøgl
Mester Peder og Ildknægten er populære entertainere ved Hertug Hans Festival. I 2022-udgaven af festivalen vender de selvfølgelig tilbage med spøg, skæmt - og ild.
En mester af en helt særlig karakter vender tilbage til Haderslev.
Atter engang er Mester Peder nemlig klar til at tænde op under latterbarometeret hos både børn og voksne, når han sammen med Ildknægten laver rav i den med gøgl, spøg – ild - og masser af skæmt i Damparken i forbindelse med Hertug Hans Festival fra den 3. til 5. juni.
Mester Peder er ikke en hr. hvem som helst. Gennem et par år har han nu sammen med Ildknægten i flere omgange fornøjet gæsterne ved Hertug Hans Festivals traditionsrige marked i Damparken med alskens storskrydende gøglerier og højlydt spas.
Bag figuren Mester Peder gemmer sig gøgleren Peter ”Tigermand” Dalsgaard, der i mere end 30 år har arbejdet med sjov og engageret underholdning for børn og barnlige sjæle. Fra historiske markeder, over museer, biblioteker samt ved købstadsjubilæer, på skoler og i daginstitutioner og mange andre steder, der trænger til et slå gækken løs.
Peder er hans navn, mester er han af gavn, og det er et faktum, der i hvert fald gælder for den højtråbende gøgler, som altid formår at indfange publikum - uanset alder.
ldknægten er heller ikke en hr. hvem som helst. 22-årige Oskar Dalsgaard er som søn af Peter Dalsgaard blevet stopfordret med løjer fra barnsben og har alligevel formået at finde sine egne ben. Hans leg med ild ved diverse ildshows i det ganske land vækker beundring, og det unge håb, som han kaldes af sin far, er efterhånden vokset til at blive sin egen mester udi i ild-performance. Hertug Hans Festival glæder sig derfor rigtig meget til atter en gang at præsentere den dygtige ildkunstner ved festivalens ildshow lørdag aften.
Både Mester Peder og Ildknægten melder, at de er klar til at slå gækken løs i Haderslev. Så vogt jer. Mesteren og knægten er løs i Haderslev fra den 3.-5. juni.
Hertug Hans Festival præsenterer en lang række aktører.
Ædel leg på hesteryg med svenske riddere
Totalteater, dans og masser af sjov med børn og unge
Den Store Danske og Torben - historien om en hund
Tycho Brahe's vogn var med til at måle Danmark op
I drukkulturens fodspor - fyraften med øl og fornøjelige fortællinger
Jubel får musikken til at begejstre store og små
Spis som en fyrste og mor dig med gøgl og musik
Figurteater fylder teltet med masker og dukker fra Haderslevs fortid
Susanne gør eventyr og skrøner levende for store og små
Pøbel får fødderne til at danse i takt med musikken
Ingen højere - her kommer Stylte Signe
Mød Loke og mærk suset fra en rovfugl
Verdens største hunde indtager Damparken
Musikalsk magi med prinsessen og trubaduren
Adresse
Damparken,
Borgervænget,
6100 Haderslev
Åbningstider
Fredag den 2. juni 2023
Lørdag den 3. juni 2023
Søndag den 4. juni 2024
Bank
Danske Bank
Registreringsnummer: 9570
Kontonummer: 13151148
CVR
Nummer: 3517 5520
Mobilepay
74362