VÅBENSKJOLD-KONKURRENCEN 2022

Tusind tak


Til alle elever og skoler, der var med til at give Hertug Hans et nyt våbenskjold i anledning af hans 500-års fødselsdag.


Våbenskjold-konkurrencen var støttet af Haderslev Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg.

Vinderne og hele konkurrence-forløbet kan ses på denne side. 

 

Afgørelsens time


Det var en svær opgave, da dommerpanelet skulle finde vinderne af Hertug Hans Festivals våbenskjold-konkurrence. 

1.-3. klasse:


1.præmien: My, Maja, Silke fra 3. klasse Fællesskolen Nustrup-Sommersted - Nustru-afdelingen:

Begrundelse: Tankefuldt arbejde, hvor der er spekuleret over, hvad der er hjemme, og hvor der er gjort flot brug af mange forskellige teknikker.


2. præmien: Astrid, Carl H, Anne Sofie, Cathrine fra 3.-4. klasse Fællesskolen Nustrup Sommersted -Nustrup-afdelingen:

Begrundelse: Herligt træ, der bryder rammerne og gør glad - flot brug af forskellige materialer - og man ser, hvor man kommer fra.


4.-6. klasse:


1.præmien: Christian, Carl B, Berthel, Silas og Christian fra 4.-5. klasse på Fællesskolen Nustrup-Sommersted - Nustru-afdelingen:


Begrundelse: Det er tydeligt, at I har snakket om, hvad der kan repræsentere jer og jeres nærområde, og hvad der optager jer. Ud over det er der lagt rigtig meget tanke, handling, flid og kreativitet i skjoldet.


2. præmien: 4. klasse - Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup 


 Begrundelse: Våbenskjoldet er klart, symmetrisk opbygget med god farveholdning, og den signalerer også noget nutidigt i forhold til farvevalget. Ud over det er der nogle klare og tydelige symboler,som fortæller,hvor børnene kommer fra.


Se alle de flotte våbenskjold her

Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup

Fællesskolen Starup Øsby - Øsby

Fællesskolen Nustrup Sommersted - Nustrup 

Våbenskjold kunne ses i disse butikker

Skøtts Kaffebar

S´annewich
Park By Korsvik

Buddy Legetøj

Vin & Vin

Bolig Boheme

Joe Joe Haderslev Tøjeksperten Vinspecialisten

A sarees Story

Frøken Kindrød

Kruse Urmager Guld og Sølv

Fru Mo:eller

Happy Hunting

Schmüser

Fleur

konkurrence

Mange ville give Hertug Hans et nyt våbenskjold

Stor kreativitet sætter dommerpanel på arbejde. Flere skoler har bidraget til Hertug Hans Festivals våbenskjoldkonkurrence. Der er præmier til de bedste – og alle skjold kommer op at hænge i gågaden som bannere forud for Hertug Hans Festival.

 


Græssende køer på en solfyldt, grøn eng, en kirke, en fodbold, Slivsøen og en Kitty Cat. Kreativiteten fejler ikke noget hos de skolebørn, der ved årets begyndelse tog Hertug Hans Festivals udfordring op. Giv Hertug Hans et nyt våbenskjold i anledning af hans 500 års-fødselsdag – og tag udgangspunkt i det gamle hertug-skjold og din egen hverdag, lød opgaven.


 

Det er der nu kommet en række helt nydesignede våbenkjold ud af. Skjold, der er skåret ud af træ, malet på pap eller, hvor der er brugt eksempelvis uld og perler.


 

En af de klasser, der har taget udfordringen op, er 4. klasse fra Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup. I faget håndværk & design har de lavet deres bud på et nyt skjold til hertugen, som de ved konkurrencens afslutning 8. april afleverede til Hertug Hans Festival.


 

"Eleverne har selv designet formen, skåret den ud i træ og designet motiver og tegn, som de har malet på. Og herefter blev våbenskjoldet limet sammen. Vi er stolte over resultaterne, og vi glæder os til at se, hvordan værkerne kommer til at præsentere sig ude i bybilledet", fortæller lærer Maria Thykjær fra Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup.


 

Dommerkomiteen bestående af kunstkender Lone Selmer, museumsinspektør Lennart Madsen, Museum Sønderjylland, Nynne Sanderbo fra Ehlerssamlingen, Inga Roland Lykke fra Haderslev Kommunalbestyrelses Kultur- og Fritidsudvalg samt Hertug Hans Festivals egen Anette Prip kommer da også ud på en svær opgave, når de skal finde de bedste.


Det handler nemlig ikke kun om æren, men også om præmier og oplevelser til hele klassen.


Hertug Hans Festivals formand, Anette Prip, glæder sig til at se bannerne blafre i vinden:

 

"Med våbenskjold-konkurrencen har vi i Hertug Hans Festival ønsket at gøre noget særligt for at aktivere børnene og forene Haderslevs fortid med nutiden på en måde, som har fået børnene tid til at reflektere over, hvor de bor, og hvad der for dem er hjem – på akkurat samme måde som symbolerne i hertug Hans den Ældres våbenskjold. Derudover håber vi rigtig meget på, at bannerne også vil gøre det endnu mere hyggeligt at handle i byen, og at både byens borgere og gæster ser, at Haderslev by og kommune har rigtig meget at byde på," siger Anette Prip.

 

 

Konkurrence for 1.-6. klasse på skoler i Haderslev Kommune


LAV ET NYT VÅBENSKJOLD til hertugen - og vind præmie

Hertug Hans fyldte den 29. juni 2021 500 år. Det skal fejres med en fest og en fantastisk gave, som skal være klar til den store børnedag 3. juni 2022 under Hertug Hans Festival.

Du og din klasse kan være med til at gøre dagen ekstra festlig. Lav med udgangspunkt i din hverdag og din hjemegn et nyt våbenskjold til Hertug Hans. Indtænk symbolik i form af blandt andet figurer og farver i våbenskjoldet. Det kan være dyr, planter, bygninger, historiske mindesmærker.

Der er frit slag. Måske skal det være en del af Gram Slot (hvis du bor i 

Gram), måske et jernbanespor eller en ishockeystav (hvis du bor i Vojens) – og hvis du bor i Haderslev vil du måske foretrække spiret på Haderslev Domkirke eller en fodbold – kun din fantasi sætter grænser.