2026 - Mod til forandring


Børn får en stemme

🌟 

Mod til forandring

I 2026 markerer Hertug Hans Festival i samarbejde med en lang række samarbejdspartnere, at det er 500 år siden, Haderslev som den første by i Danmark - og Norden - gennemførte reformationen.


Reformationen fik afgørende indflydelse på børn og voksnes liv frem til i dag. Ikke blot begyndte præsterne at prædike på dansk, uddannelse blev også nødvendigt, fordi det blev vigtigt, at alle selv kunne læse Bibelen.

Fredag den 29. maj 2026 - fra klokken 9 til 13 inviterer Hertug Hans Festival alle børn fra 0.–6. klasse - og deres lærere - til at gå på opdagelse i historien gennem lege, kreative aktiviteter og dygtige formidlere.


Med temaet "Mod til forandring" sætter Hertug Hans Festival fokus på mod, ytringsfrihed og samfundsforandringer – fortalt i børnehøjde og med masser af oplevelser for alle sanser.

Materiale til skoler

og lærere

📚 For at gøre forberedelsen nemmere har Hertug Hans Festival udviklet et særligt læringsmateriale målrettet elever fra 0.–6. klasse.


🎯 Formål med læringsmaterialet:

  • At skabe refleksion hos børn omkring tro, mod, retfærdighed og ytringsfrihed

  • At give børn en stemme og lade dem udtrykke sig kreativt

  • At forbinde historisk forståelse med nutidens børneperspektiver

  • At styrke fællesskab og skaberglæde i skolerne


I materialet findes desuden flere kilde-henvisninger til steder, hvor der er mere inspiration at hente.


✅ Materialet er frit tilgængeligt og kan bruges både før, under og efter Børnedagen 2026 - og lægger samtidig op til en konkurrence i forbindelse med Hertug Hans Festivals børnedag den 29. maj, hvor der er gode præmier på spil til klassekassen.


Deltag i konkurrencen og vind

🌟 Som en del af Børnedagen 2026 inviterer vi alle klasser fra 0.- 6. klasse i Haderslev Kommune til at deltage i en spændende konkurrence, hvor der er mulighed for at vinde flotte præmier.


Tema: I konkurrencen får børn en stemme og mulighed for at sætte ord og kreativitet på deres tanker om tro, mod, retfærdighed og ytringsfrihed under fællesoverskriften Mod til forandring. 


🏆 Konkurrencekategorier: Der konkurreres i tre kategorier:

  • 0.–2. klasse: Tænk, hvis jeg kunne ændre verden

  • 3.–4. klasse: Hvis jeg var Martin Luther i dag…

  • 5.–6. klasse: Modet til at tænke selv


⚜️ Bidrag kan være:

  • Tesedøre og plakater

  • Tegninger, collager, installationer

  • Sange, salmer, rap og spoken word

  • Videoer, dokumentarer, debatindlæg

  • Tegneserier, mini-aviser og essays


👥 Deltagere: Både individuelle bidrag og klasseprojekter er velkomne.

Teams på tværs af klasser kan også deltage.


🎯 Udstilling: Alle bidrag til konkurrencen vil blive udstillet i forbindelse med Hertug Hans Festival 2026 - samt offentliggjort på www.hertughansfestival.dk


🎯 Mere information: Læringsmaterialet


🎯 Kontaktperson: Inge Rogat Møller - inge@rogatmoeller.dk og tlf. 2064 2770


Tilmelding til konkurrencen 

📅 Deadline for tilmelding til konkurrencen

  • 1. november 2025 - se tilmeldingsskema herunder.

  • Tilmeldte projekter afleveres senest: 1. april 2026. Deltagende klasser får via kontaktlærers oplysninger besked om tidspunkt og sted.

 
 
 
 
 
 
 

Billeder fra børnedagen  2024 - I Hertugens Navn