Stedet

VELKOMMEN

I HADERSLEV

Damparken

Kun få hundrede meter fra Haderslevs centrum og gågaden ligger den smukke Damparken.

Parken er anlagt i 1958 i forbindelse med etableringen af Omkørselsvejen og er et yndet opholdssted for Haderslevs borgere og gæster.

 

I den sydøstlige hjørne af parken ligger den gamle klosterkirkegård med en række fredede gravstene.

 

I parken finder du også to legepladser, og der er mulighed for at tage en tur ud på inderdammen med vandcykel, der kan lejes i kiosken.

 

Fra påsken 2018 bliver der desuden mulighed for at sejle en tur ud på yderdammen med den nye dambåd, der lægger til og fra ved Wittenbergplads i direkte tilknytning til Damparken.

 

Undervejs gennem parken møder man en række statuer, blandt andet statuen "Tp ynglinge" af J. Gudmundsen-Holmgreen.

Ved Klosterkirken kan man desuden se mindestenen for de faldne fra 1. Verdenskrig, og på den anden side af Omkørselsvejen ved yderdammen mindesmærket for dambådskatastrofen 8. juli 1959.

 

Haderslev

Haderslev ligger i bunden af Haderslev Fjord i den største af de sønderjyske tunneldale.

 

Haderslev blev allerede i 1200-tallet omtalt, og byen fik i 1292 købstadsrettigheder. Allerede i midten af 1100-tallet har arkæologiske udgravninger dog vist, at byen var anlagt.

 

Haderslevs vartegn er Vor Frue Kirke, der har eksisteret siden midten af 1200-tallet og siden 1922 har været domkirke for Haderslev Stift.

 

Byen var et af arnestederne for reformationen. Allerede i 1526 indførte Christian som hertug af Slesvig-Holsten reformationen i Haderslev - otte år før han han blev konge af Danmark.

 

Byens storhedstid var under hertug Hans den Ældres regeringstid. I midten af 1500-tallet rev han det gamle middelalderslot, Haderslevhus, ned og byggede i stedet Hansborg, der var et moderne renæssanceslot. Efter hertugens død faldt slottet tilbage til den danske krone, og Frederik 2., der var født på Haderslevhus byggede slottet helt færdigt. Det var på størrelse med Kronborg og et af Christian den fjerdes yndlingsslotte. Det var han han blev gift, og det var her, at mange af hans børn blev født.

 

Ulykkeligvis nedbrændte slottet under Torstensonkrigen i 1644, og det blev aldrig genopført. En del af stenene blev sejlet til København og brugt til opførelsen af Det Kongelige Bibliotek.

 

Trods to voldsomme brande i 1627 og 1759 er den Haderslevs gamle bydel velbevaret og rummer huse helt tilbage fra 1500-tallet.

 

I de senere år er der sket en stor udvikling på Haderslev Havn, og her finder man ikke blot Danmarks højeste kunstværk, men også StreetDome, der er et af verdens bedste centre for gadesport.

 

Haderslev er kendt for at være hjemsted for SønderjyskE Fodbold.

 

Byen har også kaserne og i Skrydstrup vest for Haderslev er hjemsted for de danske kampfly.

 

 

KONTAKT

Hertug Hans Festival

v/Anette Winther Prip

Klosteret 26

6100 Haderslev

anetteprip@hotmail.com

(+45) 2851 - 8507

FORENINGEN

 

Navn:

HERTUG HANS FESTIVAL

 

Bank:

Jyske Bank

Registreringsnummer: 7258

kontonr.: 0001370524

 

CVR:

nr. 3517 5520

VIL DU VÆRE MED

 

 

Meld - og tilmeld dig på kontaktformular under kontakt. Vi svarer tilbage så hurtigt som muligt.

VI SES TIL HERTUGHANS FESTIVAL I HADERSLEV